STAFETTEN: Philip Christiani og CIP har den model, der skal til for at skabe et Europa, der med sol og vind som drivkraft bliver stort set selvforsynende med energi, og som globalt skaber 1 mio. nye arbejdspladser.
Det kan næsten lyde som det rene Utopia, når nogen taler om et grønt og uafhængigt Europa, hvor solceller og vindmøller sikrer grøn strøm og tilmed masser af arbejdspladser.
Men det er det ikke, fastslår Philip Christiani, partner hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
– Vi har en skabt en samlet model for et Europa drevet af strøm fra sol og vind frem til 2050. Det er en model, som sikrer os energiuafhængighed og lavere priser, siger Philip Christiani og fortsætter:
– Vi får en infrastruktur, hvor vi producerer energi i stedet for at sende 450 mia. Euro til Rusland eller Saudi Arabien til køb af fossil gas og olie. Det skaber arbejdspladser og udvikling.
Tryk på kedlerne i Ruhr kl. 18-19
Philip Christiani er partner i CIP, der i dag har omkring 500 medarbejdere samt grønne energiprojekter over hele Europa.
CIP’s samlede model for Europa beror ikke blot på formodninger om, hvordan verden udvikler sig over de næste 25 år. Sammen med Energinet, EA Energianalyse og en af landets førende pionerer indenfor vind, Henrik Stiesdal, har CIP udviklet en model, som er proppet med millioner af data:
– Vi havde brug for et samlet perspektiv på, hvor vi skal være om 25 år med afsæt i vores forståelse af verden og forståelse af, hvad ting koster, og hvad teknik kan, siger Philip Christiani om den motivation, der fik CIP til at kaste sig over den ambitiøse model.
– Vi fyldte modellen med et utal af data, ud fra en lang række spørgsmål, som vi stillede: Hvor kommer strømmen billigst fra time for time frem til 2050? Hvad koster det at bygge vind og sol? Hvordan ser økonomi og energiforsyning fra gas og atomkraftværker ud i Europa? Hvor megen efterspørgsel på strøm vil der være i Ruhr-distriktet 17. marts mellem 18-19 og alle døgnets øvrige timer i hele Europa?
– Alt det blev fyldt ind i en maskine, og det har været vigtigt med en høj detaljegrad for at få et billede af, hvad der samlet skal til for at skabe den billigste strøm og sikre tilgængeligheden, siger Philip Christiani.
Mere sol og mere vind
Maskinen har spyttet helt konkrete tal ud. Samlet ser er der brug for opsætning af havvindmøller i Europa, der kan levere 235 GW. I dag leverer havvinden 37 GW. Derudover skal der bruges 300 GW ekstra vind på land og 1100 GW ekstra sol.
“Vi får en infrastruktur, hvor vi producerer energi i stedet for at sende 450 mia. Euro til Rusland eller Saudi Arabien til køb af fossil gas og olie. Det skaber arbejdspladser og udvikling.”
Det store spørgsmål for CIP-folkene var, om det rent faktisk er muligt at klemme det ind i landskabet. Det var det,
– Udbygningen af offshore vind er på linje med Østersødeklarationens anbefalinger for nogle år siden. Onshore vind er også muligt, men selvfølgelig vil det give lokalpolitiske diskussioner, da det ikke er alle der vil have vindmøller i baghaven. 1500 GW sol er det samme som 3-4 gange det samlede antal golfbaner, som vi har i Europa i dag. Fysisk er der intet til hinder for, at det kan lade sig gøre, fortæller Philip Christiani
Når Kina kan …
Næste ikke uvæsentlige spørgsmål er så: Kan det overhovedet lade sig gøre at bygge og etablere den mængde vindmøller og solcelleparker – kombineret med hydrogenfabrikker – frem mod 2050? Philip Chritiani løfter blikket udenfor Europa:
–Det er omtrent det samme som Kina er i gang med. De vil bare gøre det inden 2030 – altså på fem år.
Et nyt Europa i sigte
Philip Christiani ser Danmark spille en væsentlig rolle i udviklingen, da en stor del af havvinden skal produceres i Nordsøen, der har ideelle forhold. Og resultatet vil stille et samlet Europa stærkt.
– I stedet for at importere 60 procent af vores energi, viser modellen, at vi kan komme ned på omkring 20 procent, siger Philip Christiani.
De omkring 15 procent energi udefra vil være i form af fossil olie og gas. CIP-partneren ved godt, at ambitionen er et CO2-neutralt Europa i 2050, men der er områder, hvor det ikke er muligt eller rentabelt at løse dem med vind og sol, påpeger han.
– De perioder om året hvor der ikke er nok sol, vind og elektricitet lagret i batterier til at dække vores strømforbrug, skal strømmen drives af store turbiner, og det vil være billigere at benytte gas til den del.
Tilmed viser beregningerne, at udviklingen af det grønne Europa samlet set vil skabe op mod 1 mio. nye job i Europa.
Hydrogenfabrikker på pause
Skal CIP’s model lykkes, kræver det hydrogenfabrikker. Og her viser beregningerne, at der skal gøres op med ideen om, at fabrikkerne i effektivitetens navn skal køre i døgnets 24 timer.
– Vi skal kun producere hydrogen, når strømmen er billig, fx om aftenen og i nattetimerne. Her koster strømmen næsten ingenting, og så skal vi til gengæld acceptere at udnyttelsesgraden på fabrikken måske kun er 55 procent. Det bliver ikke helt så billigt som at pumpe gas op, men det nærmer sig, siger Philip Christiani.
I tråd med politikerne
Philip Christiani er grundlæggende optimistisk i forhold til fremtidens grønne Europa. Det er han, fordi det med hans ord dybest set er sund logik, og så flugter ambitionerne stort set med både udmeldingen fra EU-kommissær Dan Jørgensen i februar i år og de store EU-landes energiplaner.
– Det er en overraskelse for mange, at grøn omstilling rent faktisk skaber billigere energipriser i Europa. Men det er et faktum. Sol og vind er den billigste vej til ny kapacitet, og så fortrænger man hver gang den dyre gas.
Philip Christiani giver STAFETTEN videre til Tejs Laustsen, der er direktør i Brintbranchen.
