STAFETTEN: Vi sidder fast i en forsimplet problemforståelse, der står i vejen for udviklingen, mener Asker Voldsgaard, direktør i den nye tænketank Center for Makrofinans.
– Vi har haft enormt fokus på at beskatte det, vi vil have mindre af, som CO2. Det er ikke forkert, men det efterlader et tomrum. Hvad er det konkret, vi vil have mere af – og hvordan får vi det frem?
Sådan siger Asker Voldsgaard, direktør for den nye tænketank Makrofinans, der arbejder med at fremskynde investeringerne i grøn energiomstilling.
– Problemet er ikke mangel på ambitioner, men mangel på blik for kompleksitet, fremhæver han.
Usikkerhed – ikke afgifter – er kernen
Den grønne omstilling bliver ofte beskrevet som et spørgsmål om de rette økonomiske incitamenter. Er der en tilstrækkelig høj CO2-pris, vil markedet levere løsningerne. Men den fortælling er utilstrækkelig, argumenterer Voldsgaard.
– Fra et økonomisk perspektiv giver det mening at beskatte det, man vil have mindre af. Men det skaber samtidig stor usikkerhed om, hvad der skal mere af – og hvornår, siger han.
Netop usikkerheden er afgørende. Den grønne omstilling kræver en strukturel transformation, hvor flere systemer skal udvikle sig samtidigt: energiproduktion, energiforbrug, elnet, lagring og nye teknologier. Asker Voldsgaard hiver eksempler frem:
– Skal vi først have billig grøn strøm eller elektrificere forbruget? Begge dele skal ske parallelt, men investeringerne er langsigtede og kapitalkrævende. En havvindmøllepark bygges med en horisont på 30 år – men efterspørgslen afhænger af faktorer som datacentre, Power-to-X og industriel elektrificering, som er svære at forudsige.
– Det er hønen-eller-ægget-problematikken. Og dette billedsprog er endda utilstrækkeligt, fordi der er flere end to gensidigt afhængige systemer i spil. Og det er her, markedet alene har svært ved at levere klare svar. Min bekymring er, at vi er havnet i en negativ spiral, hvor usikkerheden holder investeringerne tilbage, siger han.
Vi løser det forkerte
Ifølge Voldsgaard skyldes situationen ikke manglende vilje hos politikere eller embedsværk, men en utilstrækkelig problemforståelse.
“Min bekymring er, at vi er havnet i en negativ spiral, hvor usikkerheden holder investeringerne tilbage.”
– Fokus har været på regulering gennem afgifter og tilbageholdenhed i de offentlige udgifter. Fordi vi har haft en forkert problemforståelse, har der ikke været nok villighed til at planlægge helhedsmæssigt med en sammenhængende energipolitisk strategi for, hvor vi vil hen. Og der har ikke været villighed til at tage politiske risici med store investeringer, siger han.
Fra konkurrencestat til elektrostat
Løsningen er ifølge Voldsgaard et skifte i økonomisk tænkning. Vi skal bevæge os fra det, han kalder konkurrencestaten, til en grøn elektrostat.
– Hvor konkurrencestaten er markedsdrevet, så kræver elektrostatens logik aktiv statslig involvering i form af investeringer, planlægning og risikovillighed.
Inspirationen kommer blandt andet fra innovationsøkonomen Mariana Mazzucato, der har vist, hvordan staten historisk har spillet en central rolle i udviklingen af teknologier som internet, GPS og moderne kommunikation.
– Staten skal ikke kun finansiere grundforskning, men også være med til at reducere usikkerhed tættere på markedet og sætte retning, siger Voldsgaard.
Konkret peger han på behovet for:
• massiv udbygning af vedvarende energi og elnet
• bedre finansieringsvilkår og risikodeling
• langsigtede rammer, der gør investeringer forudsigelige
• politiske prioriteringer af, hvilke projekter der skal fremmes.
En økonomisk mulighed
Visionen med et Danmark drevet af vind og sol – med større strategisk vægt på elektrificering og energilagring– er ikke kun klimamæssig, men også økonomisk attraktiv.
– Det er en stærk business case. Vi kan både få en robust og konkurrencedygtig økonomi, siger Asker Voldsgaard.
Danmark har samtidig et udgangspunkt med styrkepositioner inden for blandt andet vind, fjernvarme og intelligent energistyring. Men potentialet er langt fra fuldt udnyttet. For Voldsgaard er første skridt at ændre den måde, vi taler om den grønne omstilling på.
– Vi har slet ikke talt nok om kompleksiteten og usikkerhederne. Hvis vi ikke forstår dem, risikerer vi at undervurdere behovet for aktiv handling. Den grønne omstilling er ikke et spørgsmål om én politisk knap, der skal skrues på. Det er et spørgsmål om at skabe retning i et komplekst system
– og være villig til at investere i den, slutter han.
Om Asker Voldsgaard
Cand.scient.pol. med ph.d. angående grønne investeringer ved University College London. I 2025 direktør for den nye tænketank Center for Makrofinans. Tidligere ansat i Klimarådets sekretariat.
Står bag udgivelsen ”Fra konkurrencestat til grøn elektrostat”
Læs mere HER



