STAFETTEN: Europa har alle muligheder for at opbygge et samlet uafhængigt energisystem med grøn brint som bærende element, lyder det fra Tejs Lausten, direktør i Brintbranchen.
Det er ikke mange år siden, at der nærmest herskede guldgraverstemning blandt de danske brintfolk og politikerne. EU’s Green Deal og danske PtX-planer gjorde, at grøn brint i årene frem mod 2020 lignede et fremtidigt væksteventyr og en af de vigtigste løsninger i kampen mod klimakrisen.
Sådan er det ikke længere. Realismen – eller nogen vil sige skepsissen – har ramt den grønne brint.
Tejs Laustsen er direktør for Brintbranchen. Han forklarer:
– Der er ingen tvivl om, at der i årene frem til omkring 2020 var opbygget urealistiske forventninger. Vi i branchen må også tage på os, at vi har medvirket til billedet, siger Tejs Laustsen og erkender, at man ikke har formået at opfylde alle de ambitioner, der lød for omkring fem år siden.
– Udviklingen har tydeligvis trukket længere ud, end vi dengang forestillede os.
Væk med de skeptiske panderynker
Når det er sagt, går Tejs Laustsen i rette med den skepsis, som i dag har sneget sig ind.
– Vi skal holde op med at være så pokkers negative. Ser vi udviklingen i et større perspektiv, så bevæger vi os stadig fremad. Og vi har lige så meget brug for brint som for fem år siden, hvor hypen var så stor, siger Tejs Laustsen og uddyber:
– Vi kan ikke elektrificere alt direkte med vind og sol. Det mest åbenbare er den gødning, som vi spreder ud på jorden. Men brint er også til skibs- og luftfart. Og til den tunge industri som stålproduktion. Grøn brint er samtidig nødvendigt for et sammenhængende energisystem, og geopolitisk er det en grundpille i opbygningen af et grønt Europa uafhængigt af import af fossile brændsler.
Batterier vs. brint
Tejs Lausten er opmærksom på, at der i dag er teknologier, der gør, at grøn brint ikke er den eneste løsning til at sikre en udjævning af energien fra vind og sol. Han hæfter sig ved batteriteknologien, der både på pris og effektivitet har overrasket positivt. Men det ændrer ikke på behovet for grøn brint.
– Helt overordnet har vi brug for rigtig megen grøn brint. Jeg hører til dem, der tror, at det er utrolig farligt både klima- og sikkerhedsmæssigt at tale behovet og ambitionerne ned. For så kommer vi for sent – og så når vi ikke op i skala i tide, siger han.
Kom nu, det offentlige!
Tejs Laustsen tør godt pege på, hvem der skal komme op i omdrejninger, hvis grøn brint skal blive den løsning, som både klima og sikkerhedspolitikken sukker efter.
– Regeringerne i Europa og et samlet EU skal mene det her alvorligt. Når de tårnhøje politiske målsætninger ikke bliver fulgt op af politisk velvilje til at investere – som vi fx har set ved havvindsudbuddet – så rammer det branchen, siger Tejs Laustsen.
Men bliver der ikke skruet op for de politiske ambitioner – og handlinger – i Europa, så taber vind og sol til kineserne, ligesom det er sket med solcellerne, pointerer Tejs Laustsen.
– Det er ikke tilstrækkeligt med en milliard Euro her og der. Vi har brug for overordnede strukturelle redskaber, fx i vores måde at tilgå handelspolitikken på. Det skal være en helhjertet strategisk satsning.
Krisetid lig udviklingstid
Europa har tabt nogle år, hvor udviklingen er gået alt for langsomt, erkender Tejs Laustsen, der samtidig ser et Europa, der er udfordret på global konkurrenceevne. Ikke desto mindre er der lande i Europa, hvor det går godt, bl.a. Danmark og Spanien, der har satset på vedvarende energi, og hvor energipriserne derfor er lave.
Nu er det tid til at skrue yderligere op.
– Vi skal booste produktionen af vedvarende energi. Vi skal kunne lagre den bedre. Vi skal kunne flytte den over i forskellige sektorer. Og vi skal gøre det med europæisk energi, og her er brintmolekylet helt centralt, siger Tejs Laustsen og vender tilbage til det positive narrativ.
– Hvis vi formår at tænke brint og grøn energi som en fælles europæisk satsning, kan vi både sikre klimamålene, styrke den økonomiske konkurrenceevne – og skabe tusindvis af arbejdspladser i processen.
