”JEG VIL HAVE SVÆRT VED AT SIGE, AT NU VIL JEG IKKE BRUGE MERE TID PÅ DET”

STAFETTEN: Henrik Stiesdal, der er pionér indenfor det det danske vindeventyr, kunne vælge en pensionstilværelse, men med 130 ansatte og en ukuelig optimisme vil han fortsat være en del af den grønne udvikling.

– Det er stadig ufattelig spændende. Jeg arbejder sammen med mennesker, som jeg godt kan lide, og vi har det sjovt og dynamisk. Det er det, som livet er lavet af.

Ordene kommer fra Henrik Stiesdal Han er anerkendt som pionéren indenfor det danske vindeventyr. Han udviklede den første testvindmølle, der blev sat op i 1976, og som to år senere blev kommercialiseret. I snart 50 år har han været med til at præge udviklingen af vedvarende energi.

Men selv om fødselsattesten siger 68 år, er der intet, som bremser hans lyst til at gå på arbejde. Firmaet Stiesdal breder sig i dag ikke bare udover offshore vindenergi, en også elektrolyse til fremstilling af grøn brint samt pyrolyseteknik. Henrik Stiesdal har overladt rollen som administrerende direktør til Jakob Nørgaard Andersen, men er selv aktiv som arbejdende bestyrelsesmedlem med titlen Chief Technical Officer.

– Udover at jeg har det sjovt og berigende sammen med gode kolleger, så vil jeg ikke kunne læne mig tilbage. Klimaforandringerne er menneskehedens største udfordring, og for mit eget vedkommende synes jeg, at hvis man har mulighed for at gøre en forskel, så kan man ikke lade være. Jeg vil have svært ved at sige, at nu vil jeg ikke bruge mere tid på det.

Troen på mennesket

Henrik Stiesdals vindmølleopfindelse førte ham hurtigt til Vestas og en karriere hos de største aktører i vindindustrien. Hans cv er prydet med et hav af priser og anerkendelser, ligesom han er tildelt professorater både på DTU i Danmark og universiteter i amerikanske Maine og australske Adelaide. For 10 år siden etablerede han Stiesdal A/S, der i dag har 130 ansatte og aktiviteter inden for flydende havvind, brintproduktion og fangst og lagring af CO2. Henrik Stiesdals stemme emmer af en fremtidstro.

“Kommunerne ligger under for pressionsgrupper, og det gør det umuligt at udmønte de aftaler for udvikling af vedvarende energi, der er lavet på Christiansborg. Det er stærkt bekymrende, og det skal der findes en løsning på.”

– Jeg har altid været optimistisk. Selvfølgelig er det en kæmpe opgave, men den er ikke så meget værre end andre store opgaver, som vi mennesker har løst gennem tiden, siger Henrik Stiesdal og indkredser den måske største udfordring:

– Klimaproblemet fremstår ikke så påtrængende som for eksempel store epidemier op gennem historien. Vi kan have en tendens til at glemme det i dagligdagen.

Problemet med pression

Optimisme til trods, så konstaterer Henrik Stiesdal, at udviklingen af den vedvarende energi gennem efterhånden flere år har tabt pusten. Benspændene er til at få øje på:

– Modstanden mod vindmøllers placering i landskabet har vokset sig større, og det samme gælder for sol. Kommunerne ligger under for pressionsgrupper, og det gør det umuligt at udmønte de aftaler for udvikling af vedvarende energi, der er lavet på Christiansborg. Det er stærkt bekymrende, og det skal der findes en løsning på.

Offshore vindparker har ikke samme udfordring, konstaterer Henrik Stiesdal, men alligevel kan det ikke levere hele løsningen.

– Her er problemet, at prisskiltet er højere end på land. Mange gode kræfter herhjemme er i gang med at hanke op i det i form af tilskud, men vi kan vi ikke forlade os på havvind, siger Henrik Stiesdal og forklarer:

– I Danmark kan vi godt komme rigtig langt med havvind, men der er også store dele af Europa, som ikke har mulighed for at bruge den ressource. Og vi er nødt til at tænke stort. Vi er ikke en ø, der kan kun tænke på os selv.

Fremtidens fire kilder

Når Henrik Stiesdal tænker udvikling af fremtidens energiforsyning, så er det aldrig med snævre danske grænser for øje. Hans udsyn er internationalt.

– Hvis man ser på mange af de beregninger, som jeg også selv har været involveret i, så vil den fremtidige energiforsyning i Europa leveres af fire energikilder, som er omtrent lige store: havvind, sol, landvind og ”andet”.

Det ”andet” kan være alt fra vandkraft over atomkraft til geotermisk energi.

Med det for øje vender Henrik Stiesdal tilbage til det virtuelle stormvejr, der ofte rammer danske vindmøller, som skal placeres på landjorden. Han indrammer den indbyggede konflikt.

– Klimaforandringer er abstrakte, og virkeligheden er, at den store, lidt diffuse sag taber overfor den lille, men meget konkrete lokale sag, når pressionsgrupper sætter ind. De folkevalgte må sige, at vi forstår godt jeres modstand, men det er en nødvendighed, siger Henrik Stiesdal og ser vind og sol i landskabet på lige fod med al andet menneskeskabt.

– Vi lever ikke længere i et naturskabt landskab bestående af skove. Vi har åbne landbrugsarealer, bygninger, elmaster og masser af veje.

Vindmøller er en del af det landskab

Og løsningen med at få gang i sol og vind til lands ligger lige for, mener Stiesdal.

– Beslutningerne skal løftes op til et centralt hold. Det er ikke et lokalt anliggende. Jeg har stor respekt for den demokratiske samtale og demokratiske argumenter, men på Christiansborg må de træffe beslutning om, hvordan sol og vind skal placeres i landets kommuner.