Brintrøret handler ikke kun om eksport – brint indgår i en række værdikæder, som kan skabe vækst og arbejdspladser lokalt. Men det kræver, at kulstoffet kan skaffes.
TEMA: DEN GRØNNE BRINT
I dette tema sætter vi fokus på den grønne brints rolle i fremtidens energisystem.
Er den grønne brint et fatamorgana, eller bliver det den næste store ressource og eksportvare i den grønne danske økonomi?
Find links til temaets øvrige artikler i bunden af siden
Flydende vaskepulver, drikkedunke, lycrashorts og kosmetikprodukter. Alt sammen kræver grøn brint og kulstof for at blive fremstillet, når vi ikke længere skal benytte fossile brændsler og råstoffer.
De store kemikalie- og produktionsindustrier ligger i Tyskland og Holland, og det er her brintrøret kan hjælpe til med at udfase de fossile kilder. Men det er samtidig vigtigt at sørge for, at brintrøret ikke blot skal levere eksport til Tyskland. Det fremhæver Søren Schmidt Thomsen, direktør i Triangle Energy Alliance (TEA):
– En lang række af vores hverdagsprodukter vil ikke være der uden brint, ligesom brinten skal bruges til fremstilling af byggematerialer som stål og i brændstof til fly, skibe, Forsvaret og så videre. Grøn brint er en nødvendig del af den ”motor”, som skal tage over og drive vores samfund, når vi ikke længere har fossile råstoffer at anvende.
De lokale værdikæder
“I Fredericia og omegn findes allerede store dele af den nødvendige værdikæde. Vi mangler sådan set kun to rør: Et til brint og et til CO2 for at kunne producere komplekse kulstofholdige produkter i meget stor skala”
Søren Schmidt Thomsen er i spidsen for en organisation, der med afsæt i Trekantområdet vil skabe et nordeuropæisk kraftcenter for produktion af grøn energi til husholdninger, transport og industri. Brintrøret og de lokale værdikæder spiller en nøglerolle.
– Hvis vi fortsat vil have vores nuværende hverdagsprodukter – og vi i 2050 skal have forladt fossile ressourcer helt – så kræver det, at vi har et sammenhængende system af lokale værdikæder, hvor vi kan fremstille og producere med brug af grøn brint, siger Søren Schmidt Thomsen, som påpeger, at klimamålene ikke er nået i 2050, hvis det ’kun’ drejer sig om at producere grøn strøm og spare på forbruget.
– Langt hovedparten af de produkter, vi omgiver os med i vores hverdag, indeholder store mængder brint og kulstof, som i dag begge kommer fra fossile ressourcer. Deraf det mere præcise navn kul-brinter, hvor udledningen fra de fossile kilder er hovedårsagen til de globale klimaforandringer.
Fra Nordsøen til Billund Lufthavn
I TEA er der selv sagt stor ærgrelse over, at brintrøret ikke i første omgang bliver trukket de sidste 40 kilometer fra Vejen til Fredericia. Her står man nemlig med en mere eller mindre fuldt udbygget værdikæde, som ifølge Søren Schmidt Thomsen kommer til sin ret i et nationalt perspektiv, hvis den store kapacitet af grøn brint bringes derhen, hvor den i stor skala kan udnyttes allerede i dag. For eksempel på det ene af Danmarks to raffinaderier.
– I Fredericia og omegn findes allerede store dele af den nødvendige værdikæde. Vi mangler sådan set kun to rør: Et til brint og et til CO2 for at kunne producere komplekse kulstofholdige produkter i meget stor skala, siger Søren Schmidt Thomsen.
Trekantområdet har gode forudsætninger
Det starter med offshore vindenergi fra Nordsøen og solenergi på land, som driver elektrolyseanlæg til at producere grøn brint. Everfuel spalter vand til brint og ilt, mens Crossbridge Energy raffinerer brinten sammen med kulstof til brændstof til transportsektoren og en række andre produkter. TVIS udnytter overskudsvarmen, mens Ørsted og flere andre bidrager med CO2-fangst. Leverancer til Billund Lufthavn og eksport via havnene fuldender kredsløbet. Endelig har Trekantområdet af historiske årsager alle de nødvendige kompetencer til at producere og forædle brint.
– Når vi skal holde op med at bruge kulbrinter fra undergrunden i form af kul, olie og gas, så skal vi til at producere den grønne brint og det grønne kulstof selv. Det gælder til for eksempel tung transport, men også til de vanvittigt mange hverdagsprodukter, vi alle omgiver os med og anvender hver eneste dag, siger Søren Schmidt Thomsen.
