Det 134 kilometer lange sydjyske brintrør rummer milliardpotentiale, stramme deadlines og et nyt grønt forretningsområde. Michael Linnemann Pedersen fra Energinet er i spidsen for et anlægsprojekt med et klart mål, men på en puklet vej.
TEMA: DEN GRØNNE BRINT
I dette tema sætter vi fokus på den grønne brints rolle i fremtidens energisystem.
Er den grønne brint et fatamorgana, eller bliver det den næste store ressource og eksportvare i den grønne danske økonomi?
Find links til temaets øvrige artikler i bunden af siden
Gravemaskiner skal sørge for, at der om fem år – i 2030 – er et 134 kilometer langt rør klar til at sende grøn dansk energi i form af brint til Tyskland og Europa.
Kortet over rørets linje gennem det sydjyske landskab er tegnet op. Et 7-tal, som løber på tværs af det sydjyske fra Esbjerg til Veerst ved Vejen hvor røret laver et knæk, inden det i ét langt stræk fortsætter til den dansk-tyske grænse.
De sidste 100 kilometer fra Veerst i Vejen Kommune til grænsen kræver endda ikke det store arbejde. Her er der nemlig to eksisterende metangasrør, hvor det ene skal have en opgradering, og så er det omdannet til brintrør.
Så hvorfor ikke blot læne sig roligt tilbage og glæde sig over, at den politiske aftale om brintrøret kom i hus i februar, og de store gule gravemaskiner kan komme i gang?
– Var det bare gravemaskinerne, var det her ikke så kompliceret, indleder Michael Linnemann Pedersen, afdelingsleder for Brintudvikling i Energinet. Det er ham, der står med ansvaret for, at vi i 2030 kan transportere grøn brint mellem Danmark, Tyskland og det øvrige Europa.
Men, men, men …
Michael Linnemann Pedersen lægger dog ikke skjul på, at brintrøret er alt andet end snorlige gravearbejde.
“Alt imens vi frem mod 2030 skal nå i mål med 7-tallet og den nuværende brintaftale, så skal der pågå en proces, hvor vi arbejder på den udbygning af brintrøret, der ikke kom med i den første politiske aftale fra februar i år.”
– Brintinfrastruktur er helt nyt i Danmark, og regler, sikkerhedskrav mv. er endnu ikke beskrevet i danske love, bekendtgørelser og retningslinjer. Vi designer så at sige uden at kende de endelige regler. Det ville selvfølgelig være rart, hvis ikke det var tilfældet. Men skal vi nå den politiske ambition om et brintrør i 2030, er vi nødt til at have speederen i bund, siger han.
Milliarder i sigte
Og der er gode økonomiske grunde til at have foden på speederen. En fremtidsberegning fra 2023 af et fuldt udbygget brintrør – foretaget af Energinet i et feasibility studie – viser, at den samfundsmæssige værdi lyder på hele 30-75 mia.
– Potentialet er enormt, og nu er vi i gang med en genberegning af den samfundsøkonomiske gevinst baseret på, at projektet er begrænset til 7-tallet, siger brint-chefen fra Energinet og fortsætter:
– Alt imens vi frem mod 2030 skal nå i mål med 7-tallet og den nuværende brintaftale, så skal der pågå en proces, hvor vi arbejder på den udbygning af brintrøret, der ikke kom med i den første politiske aftale fra februar i år, siger brint-chefen fra Energinet.
Den stramme plan
Tidslinjen for de kommende fem års arbejde med brintrøret er stram. Politisk er det i februar besluttet, at Energinet skal stå for at gennemføre projektet, og de har fået tilsagn om statslån.
Men det er et lån, som gives på to betingelser. Michael Linnemann Pedersen tegner hovedlinjerne:
1. Aktørerne, der skal benytte brintrøret skal i starten af 2026 forpligte sig juridisk og økonomisk til at købe kapacitet til brug af røret i 10-15 år.
2. Energinet skal sikre en gensidig forpligtende aftale med Gasunie Deutschland – der er Energinets tyske samarbejdspartner – om at der er hul igennem til Tyskland og dermed grobund for eksport.
– Staten tager ikke den fulde risiko for investeringen. Aktørerne skal committe sig, samtidig med, at det selvfølgelig er helt afgørende, at der er åbent for hanerne til Tyskland, siger Michael Linnemann Pedersen.
På begge områder er optimismen stor.
– Vi har en god dialog med vores tyske samarbejdspartner, så der er godt skred i processen. Samtidig har vi en intens dialog med de fremtidige brugere af røret, siger Michael Linnemann Pedersen, der dog har den udfordring, at han endnu ikke kan fortælle brugerne, hvordan betingelser helt præcist bliver for at købe sig ind på røret. Forsyningstilsynet arbejder på de endelige aftalerammer, ligesom de skal godkende dele af Energinets arbejde.
– Men vi kan ikke vente på, at den er helt på plads. Vi er nødt til at køre dialogen med brugerne løbende, da vi ikke har nogen tid at spilde, siger Michael Linnemann Pedersen, der overfor staten er forpligtet på, at der samlet er booket 0,5 Gigawatt på forhånd.
Den uendelige liste
Men her stopper det ikke med de ubekendte faktorer. Energinet er i dialog med lodsejerne i det sydjyske, som skal afgive jord, og dernæst skal der laves indledende miljøundersøgelser, hvor der bliver kigget på alt fra faunaer til blomsterarter og bier i de pågældende områder.
Og så er der også lige den med Sikkerhedsstyrelsen, som er ved at færdiggøre dansk lovgivning for brinttransport.
– Det er en lovgivning, som slet ikke findes i dag, men vi er fortrøstningsfulde, siger Michael Linnemann Pedersens
Michael Lindemann Pedersen taler med ro i stemmen, selv om han sagtens kan få øje på udfordringerne.
– Det er en ekstremt stram tidsplan for en ny type infrastruktur, der ikke findes i samme skala til et marked, som er under opbygning. Vi venter stadig på mange tilladelser, og det er miljø- og planlægningsarbejdet der tager tiden. Vi forventer tre år endnu, inden vi kan få gravemaskinerne ud.
