MorGen Energy og deres giga-brintfabrik i Esbjerg er efter brintrørsaftalen nu i fuld gang med at forhandle kontrakter med den tyske industri.
TEMA: DEN GRØNNE BRINT
I dette tema sætter vi fokus på den grønne brints rolle i fremtidens energisystem.
Er den grønne brint et fatamorgana, eller bliver det den næste store ressource og eksportvare i den grønne danske økonomi?
Find links til temaets øvrige artikler i bunden af siden
Det er de færreste, som hiver 300 mio. kr. op af lommen for at gå i gang med at udvikle et produkt, uden at vide om det overhovedet er muligt at få produktet frem til kunden.
MorGen Energy har haft modet. De seneste 3,5 år har de arbejdet på en 1 GW giga-brintfabrik i Esbjerg. Alle godkendelser er på plads. Projektet er fuldmodnet, og den 6. februar i år kom så det gennembrud, som de har ventet på:
Den politiske aftale om, at brintrøret er klar til at levere grøn brint til Tyskland i 2030.
– Det har været en hård commitment at gå så målrettet efter det her projekt, og der har været store finansielle risici for aktørerne I at nå hertil. Uden en brintrørsaftale har vi og andre turdet gå i gang. Og det selvom, at det først været i tredje udkast fra politikerne, at industrien realistisk har kunnet se, at de kunne nå til målstregen. Det var også først efter tredje brintrørsaftale, at de tyske aftagere realistisk kunne se Danmark som leverandør af brint.
Sådan lyder det fra Rasmus Bach Nielsen, der er bestyrelsesmedlem og talsperson for internationale MorGen Energys danske afdeling, som står bag brintfabrikken i Esbjerg.
Nu skal der forhandles
Rasmus Bach Nielsen og hans kolleger har nu bevæget sig syd for grænsen. Alle godkendelserne til brintfabrikken er på plads – i øvrigt gennem meget tæt samarbejde med Business Esbjerg og Esbjerg Kommune – og nu hedder det afsætningskontrakter.
– En forudsætning for, at vi kan træffe den endelige investeringsbeslutning og booke kapacitet i brintrøret i 2026 er, at vi har kontrakter på plads med industrien i Tyskland. Det er dem, der i første runde skal aftage vores grønne brint, siger Rasmus Bach Nielsen.
Han er optimistisk:
– For tyskerne har det været helt afgørende, at vi kan levere i 2030. Den sikkerhed kan vi nu give. Nu hvor resultatet af det tyske regeringsvalg ligger fast, og det ser ud til, at Tyskland holder fast i deres nationale brintstrategi, kan vi endelig komme videre i forhandlingsprocessen, som ellers har været sat på pause på grund af den politiske usikkerhed.
Så skal der bygges
Dernæst venter det endelige og afgørende flueben for MorGen Energy. I løbet af 2026 forventer de – samtidig med at de booker plads i brintrøret – at lave den endelige investeringsbeslutning, eller det, som i fagsproget hedder FID (Final Investment Decission).
– Selvfølgelig tror vi på, at det her ender ud med en god business case; ellers var vi ikke gået i gang, siger Rasmus Bach Nielsen, hvis virksomhed skal levere 80-85 procent af dens samlede kapacitet på 1 GW til brintrøret hvis det alene skal kunne aktivere statens brintrøringsinvestering. Men det er dog stadig ikke givet, og der er andre europæiske lande, der har speederen i bund for at blive leverandører af brint til den tyske industri.
Han tror dog på Danmarks rolle:
– Jeg er optimistisk, for Europa vil få brug for flere regionale knudepunkter for brintforsyning for at realisere den grønne omstilling og blive uafhængig af andre kontinenter. Danmark er her særligt godt positioneret. Med 2,7 GW havvind i drift og over 18 GW planlagt kapacitet i 2030 giver brint en fleksibel løsning til at integrere denne vedvarende energi i Europas energisystem.
Milliarder op af lommen
Først når den endelige investeringsbeslutning i 2026 er på plads, er det tid til at bygge- og anlægsfolkene går i gang. Rasmus Bach Nielsen tør godt love, at de vil gøre alt for at byggeriet er færdigt i 2030, hvor hanerne åbnes til brintrøret. MorGen Energy budgetterer med en samlet omkostning på omkring 15 milliarder kr.
Tiltroen og villigheden til at investere hænger sammen med beregninger, bl.a. fra Eneginet, der viser, at investeringen i brint er af enorm samfundsværdi for Danmark som helhed. Rasmus Bach Nielsen peger på tal, der har påvist en samlet samfundsgevinst ved brintrøret på 35-70 mia. kr.
– Det er store tal og selvfølgelig er der usikkerheder. Men ingen tvivl om, at det har stor betydning for vores tiltro til projektet, at vi kan se, den samfundsmæssige gevinst, siger Rasmus Bach Nielsen og fremhæver de vigtigste:
– Brintproduktionen kommer til at balancere og optimere elnettet. Det gør, at man kan lande mere strøm, og dermed gøre det mere tilgængeligt for europæerne. Brint styrker forsyningssikkerheden, og i takt med at produktionen vokser, vil det bidrage til lavere priser og gøre det muligt at elektrificere både Danmark og resten af Europa i større skala.
