STAFETTEN: Thomas Egebo, CEO i Energinet, har ansvaret for udbygningen af Danmarks el- og brintnet, og et tæt samarbejde med kommuner og opstillere er altafgørende, påpeger han.
Det kan være svært helt at begribe, hvad det rent faktisk betyder, når fagfolk og politikere siger ”vi skal have elektrificeret Danmark”. For der er allerede sat strøm til kongeriget, men slet ikke i det omfang, der er brug for.
– Det er ikke nok med nye store stikkontakter, indleder Thomas Egebo.
Et helt konkret eksempel på en udbygning i hidtil uset størrelse er i Esbjergområdet. Her kender Energinet til planer om etablering af datacentre, brintproduktion osv. Realiseres planerne ved Esbjerg kan det betyde et samlet elforbrug på op til10 GW.
– Til sammenligning er hele det nuværende danske elforbrug på 7 GW. Det vil kræve meget store udbygninger af elnettet. Hele elnettet på tværs af Jylland og op gennem Jylland skal udbygges. siger Thomas Egebo.
Elnet med vokseværk
I Energinet er de lige nu ved at lægge sidste hånd på en ny 400 kV-elforbindelse mellem landegrænsen og Holstebro – en elforbindelse som har været meget omdiskuteret og 10 år undervejs.
– Hvis planerne i Esbjerg bliver en realitet, og elforbruget bliver 10 GW, vil det kræve yderligere 3-4 af den type højspændingsforbindelser på tværs af og op gennem, siger Energinet-direktøren.
Han medgiver, at et så omfattende fremtidigt elforbrug vil være en enorm opgave og også betyde en stor indgriben i landskabet.
– En løsning kan være – som man i øvrigt også arbejder med i andre lande – er at skabe samplacering, hvor elproduktion og elforbrug placeres i nærheden af hinanden, så elnettet ikke skal udbygges i vildt omfang.
Vækstnøglen
Thomas Egebo og hans folk har til opgave at udføre den udbygning, som de danske politikere beslutter. Han er til fulde klar over det ansvar, som hviler på Energinet i forhold til at skabe mulighederne for vækst baseret på grøn energi.
“Vi skal finde den rette balance mellem at udbygge elnettet så hurtigt som muligt, men ikke udbygge forkert.”
– Udbygningen af el- og brintnettet er en forudsætning for, at der i Sydjylland kan skabes vækst og udvikling. Det gør nemlig, at der kan sættes sol og vind op og tiltrækkes nye storforbrugere, fx datacentre, brintproduktion mm. Og der skal meget mere til end de nuværende ledninger og højspændingsstationer, siger Thomas Egebo.
Tæt dialog og hurtige ændringer
Thomas Egebo og Energinet har travlt, og de skal udbygge, alt imens planer besluttes. Opgaven er udfordrende og stiller krav.
– Kommuner, virksomheder, opstillere og vi skal tale godt sammen og tidligt planlægge sammen, for at sikre hurtig og effektiv udbygning af elnet. Ellers risikerer elnettet at halte bagefter og bremse lokale potentialer.
Samtidig understreger Thomas Egebo, at alle involverede parter i udbygningen skal være udstyret med en høj grad af omstillingsparathed.
– Selv om vi planlægger i fællesskab og nok så godt, skal vi være klar på at ændre planerne. Verden og behovene udvikler sig meget hastigt og uforudsigeligt. Fx voksede de officielle prognoser for datacentres elforbrug i fremtiden på bare ét år fra 15.000 GWh til 29.000 GWh, som svarer til 75 procent af det nuværende danske elforbrug. Det er en fordobling i forventet forbrug, og det har selvsagt enorm betydning for omfanget af elnettets udbygning.
Ikke råd til at fejle
Kravet om yderligere fart på udbygningen betyder, at der er en indbygget risiko for, at der kan opstå fejl. Den opmærksomhed er vigtig, påpeger Thomas Egebo.
– Vi skal finde den rette balance mellem at udbygge elnettet så hurtigt som muligt, men ikke udbygge forkert. Det er vigtigt, at vi ikke bruge milliarder forgæves eller generer lodsejere unødigt. Vi kan ikke bare bygge, uden at have en vis grad af sikkerhed for, at fx nye storforbrugere rent faktisk slår sig ned.
Men en hurtig udbygning stiller også krav til politikerne.
– Hvis der skal mere fart på, skal der ses på de meget lange og indviklede processer med mange myndigheder og regelsæt inde over. Der er behov for forenkling og ændring i rammevilkår.
Som eksempel nævner Thomas Egebo, at Vestkystforbindelsen var otte år undervejs i godkendelsesfasen, mens byggeriet strækker sig over tre år. En stor udfordring er den lange sagsbehandlingstid på eksempelvis miljøscreeninger ved nye projekter. I 2020 blev en ansøgning behandlet på 100 dage. I dag tager den 700-800 dage.
– Der er behov for at få gjort godkendelsesprocesserne nemmere. Det er noget af det, som politikerne også kigger på, og som forhåbentlig vil ske fra 2026, slutter Thomas Egebo.
Stafettens næste:
Thomas Egebo giver stafetten videre til Britta van Boven, adm. direktør i Gasunie Deutchland, der er det selskab, som skal bygge brintrøret på den tyske side.
