Kommunernes energiplanlæggere er på en vanskelig opgave. Men både i Vejle, Tønder og Vejen finder de farbare veje.

Christina fra Vejle efterlyser langsigtet stabilitet

Hvad oplever du som barrierer i energiplanlægningen?

– Manglende langsigtet stabilitet og retning i den statslige energipolitik er en væsentlig barriere. Når rammevilkår, prioriteringer og nationale målsætninger ændres hyppigt, er det vanskeligt for os at planlægge og investere i løsninger med et flerårigt perspektiv. Derudover kan uklarhed om, hvordan nationale initiativer skal omsættes lokalt, skabe usikkerhed og forsinke konkrete handlinger, siger Christina Holmbjørn, planlægger, Vejle Kommune.

– Et konkret eksempel er fjernvarme, hvor vi som kommuner blev pålagt at give et klart og tydeligt svar på, om borgere med gas kunne få fjernvarme eller skulle vælge anden grøn opvarmningsform. Nu viser det sig, at gassen måske ikke skal udfases til rumopvarmning alligevel, og det betyder at fjernvarmeudrulningen bliver op ad bakke.

Hvad er konsekvenserne?

– De skiftende politiske signaler gør, at energiplanlægningen mister momentum, og at ressourcer bruges på at tilpasse sig nye udmeldinger i stedet for at implementere de tiltag, der allerede er aftalt. Det skaber risiko for, at både kommuner, forsyningsselskaber og private aktører tøver med at investere, fordi der mangler tillid til de langsigtede rammer.

– Et konkret eksempel er opsætning af sol og vind på land. Her er usikkerhed omkring brintledningen, skiftende udmeldinger og statsstøtte til havvind samt ændrede takster for tilslutning til energinet faktorer, der gør det svært at nå i mål.

Har du eksempler på, at I har overvundet barriererne og fundet gode løsninger?

– Vi har gode erfaringer med at fokusere på det, vi selv kan påvirke lokalt. Det gælder fx samarbejde med fjernvarmeselskaber om udrulning af fjernvarme og samarbejde med virksomheder om grønne erhvervsnetværk.

Hvilke ønsker har du til forbedringer?

– Vi ønsker en mere stabil og forudsigelig national ramme for energiplanlægningen, hvor de politiske aftaler får tid til at blive ført ud i livet, inden der kommer en ny retning. Derudover ser vi gerne en tættere dialog mellem stat og kommuner. På det helt konkrete plan vil det være til stor gavn med en proaktiv udrulning af elnettet.

Aron fra Tønder er frustreret over tiden, der løber

Hvad oplever du som barrierer i energiplanlægningen?

– Den største barriere er helt klart, at der hele tiden sker ændringer i lovgivningen. Nye undersøgelser kommer til. Senest de her bilag IV-arter, hvor der skal undersøges for flagermus i en toårig periode, siger Aron Jørgensen, projektleder, VE varme og energiplanlægger.

– En anden stor udfordring er dialogen – eller mangel på samme – mellem stat, kommune og Energinet. Som kommune mangler vi en direkte linje ind til Energinet, og vi savner hurtigere svar, når vi står med konkrete projekter.

Hvad er konsekvenserne?

– Planlægningstiden bliver væsentligt forlænget, når der sker ændringer i lovgivningen, og dialogen med stat og Energinet er mangelfuld. Jeg oplever, at der er landsdele, hvor der hurtigere eksekveres på henvendelser, og det betyder, at vi i vores del af landet har vanskeligere ved at tiltrække virksomheder, som både skal levere til og forbruge fra energinettet.

Har du eksempler på, at I har overvundet barriererne og fundet gode løsninger?

– I Tønder har vi siden sidste kommunalvalg nedsat et projektteam, som håndterer alt, hvad der vedrører vedvarende energi, sektorkobling, biogas osv. Den del møder vi stor anerkendelse for hos projektudviklerne, fordi de har én vej ind i kommunen.

Hvilke ønsker har du til forbedringer?

– Vi har brug for mere klare retningslinjer for, hvilke løsninger der er acceptable i forhold til miljøgodkendelser osv. Her ser jeg gerne, at der bliver udarbejdet et løsningskatalog. Og så er det helt afgørende, at dialogen med Energinet og stat bliver forbedret, så vi får mulighed for helhedsplanlægning.

– Endelig vil jeg nævne behovet for, at vi får udbredt de positive historier om grøn energi. I medierne er det oftest de negative, som får plads, og det betyder, at det er vanskeligere at skabe optimisme om og opbakning til nye projekter.

Jens fra Vejen lever med, at planlægning tager tid

Hvad oplever du som barrierer i energiplanlægningen?

– Egentlig oplever vi ikke frygtelig mange barrierer. Der er ikke den store forskel på barrierer ved energiplanlægning, fx etablering af et solcelleanlæg og andre planlægningsprojekter som etablering af en ny stor virksomhed eller et stort teknisk anlæg. Jeg kan nemt få øje på andre projekter, der vil give større problemer end VE-projekter. Og i kommunen har vi stor rutine i planlægning, så vi ved, hvordan vi skal håndtere projekterne, siger Jens Josephsen, leder af Erhverv og Plan, Vejen Kommune.

– Når det er sagt, så er der andre aktører involveret i energiplanlægningen, der skaber udfordringer. Det gælder i høj grad udbygningen af energinettet og brintinfrastrukturer, som er afgørende for vores plan om etablering af energiparker. Jo flere parter, jo mere komplekse tidsplaner.

Hvad er konsekvenserne?

– Planlægning af store projekter er krævende, og det er et vilkår, vi må acceptere. Miljøvurderinger i Danmark tager lang tid, men jeg har svært ved at se, at det kan være anderledes, for det skal gøres ordentligt. Det nytter ikke noget, at vi fx får etableret et anlæg, der viser sig at forurene grundvandet, fordi vi ikke tog os tid nok i planlægningsfasen.

Hvad er grunden til, at du generelt oplever, at I lykkes med at finde gode løsninger?

– Da vores byråd vedtog en klimaplan, fik vi en klar retning. Samlet skal vi have 650 hektar solceller, mens vi til gengæld ikke opsætter vindmøller – bortset fra møller ved to planlagte energiparker. Vi har politisk commitment, så det handler blot om placering og om at få den gode dialog med lokalsamfundet. Grundlæggende har vi en ret pragmatisk tilgang til energiplanlægning, hvor vi søger at finde løsninger.

Hvilke ønsker har du til forbedringer?

– Jeg ser gerne, at Energinets el-infrastruktur bliver tilpasset og tager hensyn til kommunernes planer for VE-udvikling og udvikling af energiparker. Vi har en udmærket dialog med Energinet, men den må godt blive endnu tættere.