MILLIARDSTØTTE TIL BRINTPROJEKTER KAN VÆRE GAMECHANGEREN

Tyskland har lagt hånden på kogepladen. Nu er det Danmarks tur.

Med milliardstore støttetilsagn til danske brintprojekter har vores største eksportmarked sendt et klart signal om, at grøn brint skal spille en central rolle i Europas fremtidige energiforsyning. Nu er spørgsmålet, om Danmark er klar til at gøre sin del.

Hos to af virksomhederne bag nogle af landets største Power-to-X-projekter er budskabet entydigt: De største barrierer handler ikke længere om markedet. De handler om politiske beslutninger.

– Når man bliver stillet mere end 10 milliarder kroner i udsigt fra EU og den tyske stat, er der ingen undskyldning for, at det ikke skal lykkes fra dansk side, siger René Alcaraz Frederiksen, Head of Power-to-X i European Energy.

René Alcaraz Frederiksen, Head of Power-to-X i European Energy: “Det her er en løftestang for hele den grønne omstilling”.

European Energy har modtaget støtte til en udbygning af virksomhedens Power-to-X-anlæg ved Kassø i Aabenraa, mens HØST Esbjerg, der udvikles af Copenhagen Infrastructure Partners, har fået støtte til et af Danmarks største projekter inden for produktion af grøn brint. Sammen med flere andre danske projekter skal de levere grøn brint til den tyske industri.

Markedet har flyttet sig

Men milliarderne løser ikke alt. I flere år har den store usikkerhed været, om der ville opstå et marked for grøn brint. Den bekymring fylder nu langt mindre.

Ifølge René Alcaraz Frederiksen viser den tyske støtte nemlig, at betalingsviljen er til stede. Samtidig stiller EU fra 2030 krav om en stigende anvendelse af grønne brændstoffer i blandt andet industrien.

– Pengene er der. Vi har fået en stærk partner ind. Reguleringen er på vej. Men EU skal holde fast i kravene om brug af grønne brændstoffer. Dem må man ikke begynde at udskyde, som vi har set med andre grønne initiativer. Det er et helt afgørende fundament.

Han understreger samtidig, at gevinsten rækker langt ud over Power-to-X.

– Det handler ikke kun om brint. Der skal bygges mere sol og vind. Der kommer overskudsvarme til fjernvarmen. Der er følgeindustrier og arbejdspladser. Det her er en løftestang for hele den grønne omstilling.

Nu skal brikkerne passe sammen

Hos HØST Esbjerg er optimismen også til stede. Men projektdirektør David Dupont-Mouritzen peger på, at den største udfordring nu er at få de mange tidslinjer til at passe sammen.

– Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning. Men det kræver en infrastruktur, som gør, at vi kan flytte brinten fra Danmark til Tyskland. Ellers er den ikke noget værd.

Efter de nuværende planer skal virksomhederne afgive bindende økonomiske tilsagn til kapacitet i brintrøret allerede inden udgangen af 2026.

Projektdirektør David Dupont-Mouritzen, HØST/CIP:  “Når det første projekt er klar, skal staten sige: Nu bygger vi. Ellers bliver projekterne afhængige af hinanden, og det duer ikke for kunderne i Tyskland”.

For HØST Esbjerg kommer den endelige investeringsbeslutning først, når de detaljerede aftaler med de tyske kunder og den dertilhørende finansieringsplan er på plads. Det kan meget vel først ske i 2027.

– Vi kan først tage en investeringsbeslutning, når vi har en tysk kunde og en endelig aftale på plads. Derfor handler det om, at kravene til Energinet falder på et tidspunkt, hvor vi faktisk er i stand til at imødekomme dem.
Han understreger, at branchen ikke beder om flere tilskud.

– Staten har besluttet at hydrogeninfrastruktur er klassificeret som værende kritisk infrastruktur som staten vil eje. og Investeringen fra statens side skal samtidig resultere i afkast til staten – alt sammen finansieret af industrien. Det er vi helt med på. Men spørgsmålet er, hvornår og i hvilket omfang industrien skal forpligte sig.

Kritisk infrastruktur kræver politisk mod

Den anden udfordring handler om sikkerhed. Hvis de første projekter er klar til at investere, men infrastrukturen først bliver bygget, når en række andre projekter også har truffet deres beslutning, risikerer udviklingen at gå i stå.

Netop fordi brintrøret er kritisk infrastruktur, mener David Dupont-Mouritzen, at staten bør være klar til at sætte byggeriet i gang, så snart det første projekt er klar til at investere.

– Når det første projekt er klar, skal staten sige: Nu bygger vi. Ellers bliver projekterne afhængige af hinanden, og det duer ikke for kunderne i Tyskland.

Den bekymring deler European Energy. Virksomheden skal allerede nu stille milliongarantier både over for de tyske støtteordninger og i forbindelse med reservation af kapacitet i brintrøret. Samtidig kommer Energinets beslutning om selve infrastrukturen først senere.

– Vi bliver bedt om at stille vores garantier og tage risikoen længe før, der er sikkerhed for, at infrastrukturen kommer på plads. Det er den usikkerhed, der kan få virksomheder til at tøve.

For René Alcaraz Frederiksen er opgaven derfor klar.

– Vi skal have garanti for strøm til tiden. Vi skal have garanti for, at brintrøret bliver til noget. Det er de to vigtigste ting.

Nu ligger bolden hos Christiansborg

Hos både HØST Esbjerg og European Energy er konklusionen den samme. Den tyske milliardstøtte har fjernet en af de største barrierer. Nu er det Danmark, der skal levere.

Lykkes det, kan investeringerne blive afsættet til flere arbejdspladser, mere vedvarende energi og nye grønne industrier.

– Hvis vi kan sende signalet om, at modellen bliver tilpasset, så det ikke er i Danmark, forsinkelserne kommer til at spænde ben, så er den grønne omstilling hjulpet godt på vej, siger David Dupont-Mouritzen.