BORGEROPBAKNING: Trods besvær og modstand tror virksomhederne, der står for solcelle- og vindmølleparker, på en grøn farbar vej.
TEMA: BORGEROPBAKNING
I dette tema sætter vi fokus på befolkningens modstand og opbakning til den grønne energi.
Hvordan sikrer vi fart i den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi uden at miste befolkningens opbakning undervejs?
Find links til temaets øvrige artikler i bunden af siden
Medierne flyder i disse tider over med historier om landsbyer og lokale borgere, der går på barrikaderne, når vindmølle- og solcelleparker nærmer sig borgernes baghaver. Historierne udspiller sig også i det sydjyske.
Søren Kjær, der er CDO i energiselskabet Towii Renewables i Vejle, har virkeligheden tæt inde på livet. Aktuelt står han og hans kolleger og tripper for at komme i gang med projekter med bl.a. 12 vindmøller i Aabenraa og 25 i Tønder. De venter på kommunernes behandling.
– Kommunerne skal træde på speederen, lyder den klare opfordring fra Søren Kjær.
Towii Renewables har projekterne på plads med lodsejere. Men plan- og politiske beslutningsprocesser går meget langsomt.
– Problemet er – set fra min stol – at kommunerne er dem, som skal træffe beslutningerne, men det er svære dagsordner, hvor mange hensyn gør processerne tunge og langsomme. Det er forståeligt nok svære beslutninger, og forståeligt at VE anlæg skaber bekymring i nærområderne, da store vindmøller har betydning for lokale tæt på. Selvfølgelig vil et byråd sikre, at færrest mulige af deres borgere oplever gener.
Hårde odds for virksomhederne
For virksomheder, der etablerer energiparker, er det svære vilkår. Virksomhederne skal være villige til at investere store mængder tid og økonomi i design, miljøkonsekvensrapporter og aftaler med lodsejere og naboer. Og når alt er på plads – efter 2-3 års forarbejde – så måske risikere, at kommunen alligevel siger nej, eller projektet bliver væltet af et høringssvar.
– Jeg siger ikke, at projekterne bare skal trumfes igennem, men vi er nødt til at finde veje til hurtigere beslutninger, siger Søren Kjær.
10 nye parker på vej
Han bakkes op af Henrik Kamp Justesen, projektchef, hos Jordejernes Energipartner, der i dag har 10 energiparker over hele landet og 10 mere i pipeline.
– Vi oplever, at der generelt er god forståelse for projekterne i kommunerne, men udfordringen er, at de kan blive presset af andre dagsordener, og det kan forhale projekter eller sætte dem helt i stå, siger Henrik Kamp Justesen.
Lytter til bekymringen
At det er vanskelige vilkår i Danmark, vidner de seneste års udvikling om. Regeringen har en ambition om, at vedvarende energi på land skal tre- eller firedobles, men i de sidste tre år, er der kun blevet opført 12 nye vindmøller på land.
Virksomhederne har blikket rettet mod løsninger, som kan øge tempoet. Henrik Kamp Justesen og hans folk har erfaring med hurtig lokal inddragelse.
– Dialogen med naboer – og så tidligt som muligt – er helt afgørende for, at et projekt lykkes og ikke bliver bremset. Det handler både om lydhørhed overfor visuelle og støjmæssige gener. Når vi lytter til bekymringerne, og lokale oplever reel lydhørhed, gør vi det nemmere – også for politikerne at træffe beslutninger, siger Henrik Kamp Justesen.
Hundespor og cykelstier
Hos Jordejernes Energipartner har de flere eksempler på, hvordan nabobekymring og nej tak bliver vendt til et positivt ja.
– Vi havde et projekt, hvor to naboer var utilfredse. Den ene nabo, der trænede med hundeslæder, tilbød vi at etablere hundeslædespor. Naboen ved siden af fik forbundet to rekreative §3-områder med skovbeplantning. Det var ikke noget, som vi var forpligtet på, men det gav to glade naboer, fortæller Henrik Kamp Justesen.
Hver gang et nyt projekt er på tegnebrættet, tager Jordejernes Energipartner fat i det lokale forenings- og kulturliv.
– Vi ser på, hvordan vi kan give noget tilbage til lokalsamfundet. Det kan være alt lige fra tilskud til en forening, til at vi laver en cykelsti, et fuglekiggetårn eller bidrager til renoveringen af forsamlingshuset.
Lokale som medejere
Hos Towii Renewables sikrer de også tidligt lokal opbakning.
– Vi har gode erfaringer med lokalt medejerskab, siger Søren Kjær og nævner et forhåbentligt kommende projekt i Tønder Kommune, hvor Tønder Forsyning sammen med borgerne i kommunen kan blive medejere af 40 procent af vindmøllerne.
– Medejerskab kommer de lokale borgere og forbrugere til gode. Vores projekter skal være til gavn for almenvældet, siger Søren Kjær, der også altid sikrer nabomedvind gennem gensidige aftaler, hvor økonomiske incitamenter spiller en rolle.
– Dem, der skal leve med vindmøllen og se på den, skal også have gevinsten, og derfor tilbyder vi medejerskab.
Det unfair landkort
Til slut har Søren Kjær en appel til de danske politikere. Noget af det, der står i vejen for en hurtigere udvikling, er ifølge ham, at vindmølle- og solcelleparker skal placeres i landkommuner, da store og tæt befolkede byer som København og Frederiksberg ikke har plads.
– Landkommunerne kan opleve, at de skal betale prisen, mens det er andre, der får glæde af den grønne strøm. En løsning vil være, at de kommuner, der ikke har plads, betaler nogle få øre pr. kilowatt til de kommuner, der laver den grønne strøm. Det vil give et økonomisk incitament, der kan sikre den grønne omstilling som vi alle har brug for, siger Søren Kjær.
