BORGMESTRE I KRYDSILD MELLEM BORGERE, INVESTORER OG KLIMAMÅL

BORGMESTRE I KRYDSILD MELLEM BORGERE, INVESTORER OG KLIMAMÅL
22.09.25 GESEK

Hver eneste kommune står overfor massive udfordringer i forhold til klimamålene. Politikerne bevæger sig på en knivsæg, hvor de både skal indfri mål, tiltrække energivirksomheder og lytte til borgerne. Tre sydjyske borgmestre leverer svar.

TEMA: BORGEROPBAKNING

I dette tema sætter vi fokus på befolkningens modstand og opbakning til den grønne energi.

Hvordan sikrer vi fart i den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi uden at miste befolkningens opbakning undervejs?

Find links til temaets øvrige artikler i bunden af siden

 

 

Middelfart-borgmester: Vi må ikke give køb på demokratiet

Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart Kommune.

Energivirksomheder og investorer ønsker en hurtigere udmelding på, om I vil et projekt eller ej. De er frustrerede over at investere mange ressourcer – over 2-3 år – for så at finde ud af, at de får et nej. Hvad siger du til det?

– Det er et reelt dilemma. På den ene side er der investorer, der har brug for sikkerhed. På den anden side er der et demokrati og borgere, der skal høres. Udfaldet kan være et nej, men en hurtigere afklaring vil være på bekostning af demokratiet, og det ønsker jeg ikke, siger

Der er dem, der mener, at det ikke skal være op til kommunerne at beslutte VE-placeringer, men det skal lægges over til stat og styrelser, ligesom veje og Forsvar. Hvad tænker du om det?

– På ingen måde. Vi ser langt længere sagsbehandlingstider, når staten står for det. Hos Kystdirektoratet er der halvandet års ventetid. Vi får de bedste projekter, når kommunerne står for planlægningen.

“Vi får de bedste projekter, når kommunerne står for planlægningen”

Borgerafstemninger vinder frem visse steder. Er det vejen frem?

– Jeg har fulgt meget med i det, men det er dilemmafyldt. Jeg kan sagtens se ideen med at involvere dem, der skal leve med det, men vi skal også have respekt for alle dem, der skal leve med klimaforandringerne. På den måde er det et anliggende for alle og ikke kun for de få, som afgiver deres stemme ved et givent projekt.

Energifællesskaber ser ud til at skabe borgeropbakning. Hvordan ser du på det?

– Det vil være fantastisk, hvis vi kunne stille krav om medejerskab, da det uden tvivl vil hjælpe udviklingen på vej. Men det kan vi som kommune ikke kræve i dag. Det er kun godt, når private investorer af egen fri vilje tænker medejerskab ind i projektet.

Hvad er det bedste du kan gøre for at fremme VE på land?

– Vi er planmyndighed, og det bedste vi kan gøre, er at gå så tidligt som muligt ind i processen ved et ny projekt.

Tønder-borgmester: Vi har givet for stor magt til folkeafstemningerne

Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti), borgmester, Tønder Kommune.

I er foregangskommune med folkeafstemninger om VE-projekter. Er det vejen frem?

– Afstemningerne er et rigtig godt værktøj, men de må kun være vejledende. Problemet hos os er, at jeg har kolleger, der har lovet, at vi lytter til et nej. Generelt er stemmedeltagelsen meget lav. Ved et stort solcelle-projekt var der 133 vælgere i en radius af 1,2 kilometer. 38 stemte nej og 24 ja. Det betyder, at et projekt blev lagt ned, selv om det er under hver tredje af de stemmeberettigede, der er imod. Afstemninger bør derfor kun være vejledende og ét element sammen med høringssvar osv.

Energivirksomheder og investorer ønsker en hurtigere udmelding på, om I vil et projekt eller ej. De er frustrerede over at investere mange ressourcer – over 2-3 år – for så at finde ud af, at de får et nej. Hvad siger du til det?

– Det er nemt at forstå, og det skal vi arbejde på. Det dur ikke, at politikerne slår en kolbøtte, den dag et projekt skal besluttes. Vi skal blive hurtigere til at lægge hånden på kogepladen.

“Det dur ikke, at politikerne slår en kolbøtte, den dag et projekt skal besluttes. Vi skal blive hurtigere til at lægge hånden på kogepladen.”

Der er dem, der mener, at det ikke skal være op til kommunerne at beslutte VE-placeringer, men det skal lægges over til stat og styrelser, ligesom veje og Forsvar. Hvad tænker du om det?

– Det vil være en fejl. Jo mere lokal forankring, jo højere bliver accepten også.

Energifællesskaber ser ud til at skabe borgeropbakning. Hvordan ser du på det?

– Enhver form for lokal inddragelse er god. Det kan også være samarbejde med lokale virksomheder, der skal aftage vedvarende energi, eller selskaber, der investerer i eller støtter et lokalområde.

Hvad er det bedste, du kan gøre for at fremme VE på land?

– Man bør kunne optimere og starte med lokalplanprocessen – evt. via lovgivning – og vente med miljøkonsekvensrapporterne, indtil lokaliseringen er afgjort. Dermed undgår virksomhederne at investere store summer i miljøkonsekvensrapporter, før de ved, om der er lokal opbakning og muligheder.

Esbjerg-borgmester: Vindmøller, man er medejer af, larmer nu engang ikke så meget som andre.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune.

Energivirksomheder og investorer ønsker en hurtigere udmelding på, om I vil et projekt eller ej. De er frustrerede over at investere mange ressourcer – over 2-3 år – for så at finde ud af, at de får et nej. Hvad siger du til det?

– Demokrati tager tid. Det er bøvlet, men det er det bedste, vi har. Processen med borgerinddragelse er nødvendig for at sikre lokal opbakning.

“Demokrati tager tid. Det er bøvlet, men det er det bedste, vi har.”

Der er dem, der mener, at det ikke skal være op til kommunerne at beslutte VE-placeringer, men det skal lægges over til stat og styrelser, ligesom veje og Forsvar. Hvad tænker du om det?

– Jeg er fuldstændig uenig. Det vil være det samme som at deportere områder og sige, at ”her skal være energi og ikke mennesker”. Det kan godt være, at det vil gå hurtigere, men opbakningen vil gå tabt. Vi må anerkende, at kommuner kender deres områder bedst.

Borgerafstemninger vinder frem visse steder. Er det vejen frem?

– Vi vælger en anden strategi, hvor alle har mulighed for at byde ind med projekter. Borgerne inddrages til en start, hvor vi holder en masse kaffemøder og har dialoger om muligheder og bekymringer ved de enkelte projekter. Dernæst har vi udvalgt ni projekter, som vi arbejder videre med. De to første har været til afstemning i byrådet i denne uge og er godkendte.

Energifællesskaber ser ud til at skabe borgeropbakning. Hvordan ser du på det?

– Medejerskab virker. Vindmøller, man er medejer af og selv får strøm fra, larmer nu engang ikke så meget som andre.

Hvad er det bedste du kan gøre for at fremme VE på land?

– Vi tror meget på vores strategi, hvor virksomheder kan byde ind med projekter, hvorefter vi udvælger og så gør en masse for lige fra starten at køre involverende processer. Vi kan ikke komme uden om lange processer, men ved at vi som kommune sætter tidligt ind med dialog, kan vi undgå modstand i den sidste ende.