Vi får brug for batterier. Men hvis Danmark og Europa skal holde trit med udviklingen, kræver det større risikovillighed og bedre sammenhæng i værdikæden, vurderer eksperter.
Når sol og vind fylder mere i energisystemet, stiger ubalancen mellem produktion og forbrug. Derfor er batterier en central del af fremtidens elnet.
– Jo mere sol og vind vi får, desto større mismatch opstår der. Her er batterier en oplagt løsning, siger Anders C. S. Jensen, forretningsleder på Teknologisk Institut.
Samtidig er batteriteknologien nået et modenhedsniveau, der gør den attraktiv.
– Batterier er tilgængelige i stor skala, relativt billige og stærkt standardiserede. Det gør dem hurtige at implementere, og vi forventer yderligere prisfald i de kommende år, siger han.
Kina dominerer
Især de såkaldte LFP-batterier driver udviklingen, og her er Kina langt foran. Landet sidder tungt på produktionen og store dele af værdikæden for selve battericellerne.
Til gengæld har Europa en konkurrencedygtig position, når det gælder de “aktive systemer” – styring, elektronik og integration i elnettet.
– På systemdelen står Europa stærkt og matcher Kina både på funktionalitet og pris, siger Anders C. S. Jensen og uddyber:
– Det store spørgsmål er, hvor hårdt Kina vil presse priserne. Hvis de formår at reducere prisen i samme hastighed som de har vist indenfor elbiler og solceller, kan det udfordre Europas konkurrenceevne.
Kina tør noget, vi ikke tør
Men Kinas forspring handler ikke kun om pris og skala. Det handler også om politik, kultur og risikovillighed. Det vurderer Julia Kirch Kirkegaard, professor på DTU og forsker i energiteknologiers udvikling.
Hun har boet i Kina og fulgt landets intensive satsning på vedvarende energi, herunder batterier.
– Kina arbejder ud fra femårsplaner og går helhjertet ind i nye industrier. De holder fast, også når det bliver svært. I Danmark og Europa er tilgangen mere fragmenteret og forsigtig, siger hun.
Kaos, fejl og læring
Hvor Europa traditionelt tester længe før lancering, gør Kina det omvendt.
– Da jeg undersøgte den kinesiske vindindustri, var der et ‘kontrolleret kaos’. Projekter får lov at gå galt, fordi man lærer af fejlene. Den risikovillighed sætter tempoet op, siger hun.
Kina arbejder bevidst med “learning by failure”: Hurtige udrulninger, mange projekter og stor statslig opbakning. Det betyder også spild og fejlinvesteringer – men læringshastigheden er højere.
– Når de accelererer fejlene, accelererer de også innovationen. Det giver dem en fart, vi i Europa kan have svært ved at matche, siger Julia Kirch Kirkegaard.
Støtte til hele værdikæden
Endelig hæfter Julia Kirch Kirkegaard sig ved, at kineserne er gode til at bygge en industri op fra scratch, hvor de støtter hele værdikæden fra udvikling til produktion, installation og efterspørgsel. Her mener Julia Kirch Kirkegaard, at der er læring at hente i Europa.
– Om det er batterier eller Power-to-X, så har vi svært ved at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Vi støtter ofte enkeltled i værdikæden frem for hele økosystemet, og det bremser udviklingen, siger hun.
