Skuespiller Bodil Jørgensen, som voksede op i Vejen, mener, at alle sejl skal sættes ind på grøn udvikling, så vi kan blive fri af truende stormagter.
Bodil Jørgensen sidder i bilen på vej til et plejehjem i Grenå. Her bor hendes svigerinde, og Bodil Jørgensen har sagt ja til at komme og underholde beboerne til et godt gammeldags sønderjysk kaffebord. Men en grå efterårsdag, vil hun også gerne tale om den grønne udvikling.
– Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at blive grønne og fri af olie og gas fra stormagterne, siger Bodil Jørgensen.
Fucker med mit grundvand
Den kendte skuespiller har i forskellige roller leveret brutale svinere mod folk, der kyler batterier i skraldespanden og ”fucker med mit grundvand”. Men det er så langt fra kun i rollen, at hun har noget på hjerte, når det gælder kampen for klimaet.
“Små fremskridt i det gode – det er sådan man bekæmper det onde.”
– Sol og vind er tilgængeligt alle steder, og vi skal stå sammen om at få skabt et land, hvor vi får udviklet den grønne energi, siger Bodil Jørgensen.
Barndommen i Vejen
Lige nu er Bodil Jørgensen aktuel med erindringsbogen ”Lille og lykkelig nok”, hvor hun tager læseren tilbage til sin jyske opvækst ved Vejen og omegnsbyerne Rørup og Holsted.
– Min familie var bønder. De hakkede roer, klappede deres dyr og var forbundet med naturen, siger Bodil Jørgensen, for hvem barndommens uskylds-landskab er et billede på noget af det, som tiden kalder på: Frihed fra truslerne fra den store verden og et fællesskab i en mere harmonisk natur end i dag.
Hun ser vingerne snurre
Bodil Jørgensen ser gerne mere sol og vind. Hun ved godt, at der er danskere, som ikke bryder sig om marker plastret til med solceller eller roterende vindmøller, når de kigger ud i landskabet. Selv har hun fra sin bopæl i Lyngby udsigt til en vindmølle.
– Jeg glæder mig over den hver dag, når jeg ser vingerne snurre rundt. Marken, den står på, vil jeg også gerne give til solceller, hvis der er brug for det, siger Bodil Jørgensen og kommer med en opfordring.
– Vi skal tænke større end vores egen lille mark. Eller sagt på en anden måde: vi må ikke lade vores egen lille udsigt skygge for den kollektive glæde og kollektive fremtid.
Mere håb end trussel
Selv om verden i disse år ikke arter sig, som Bodil Jørgensen kunne ønske sig med både krig og klima, så har hun en ukuelig tro på, at de folk, som bygger og skaber grønne løsninger, er i gang med noget, som kommer os alle til gode. For hende er troen og tilliden afgørende at holde fast i.
– Hvis vi mistet troen, så er det ligegyldigt, for så kører vi bare ud til afgrunden.
Bodil Jørgensen ved godt, at Danmark kun er en lille brik i det store globale spil, men hun har en leveregel, som hun altid har holdt fast i.
– Små fremskridt i det gode – det er sådan man bekæmper det onde.
Fotos: Les Kaner