UTÅLMODIGHED I ESBJERG OMKRING HAVVIND

Esbjerg dømmer nøl i regeringens håndtering af den grønne strøm.

På Esbjerg Havn er utålmodigheden enorm.

– Det går for langsomt. Det er en katastrofe, at vi ikke er nået længere med den grønne omstilling, fastslår borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Venstre.

Han snakker om udbygningen af havvindmøller og accelerationen af grøn strøm på land. For mens resten af Europa opruster på grønne energitiltag som reaktion på krigen i Mellemøsten og de stigende priser på olie, står det ifølge borgmesteren alt for stille i Danmark.

Han bakkes op af direktør for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen:

– Politikerne har været for nølende, så nu mangler vi grøn strøm, fastslår han.

Efterspørgslen eksploderer

Den vestlige del af landet kommer til at mangle endnu mere grøn strøm de kommende år. Det viser en ny opgørelse lavet af GESEK – den sydjyske Komité for Grøn Energi og Sektorkobling.

I Jylland og på Fyn bliver 71% af vores energiforbrug lige nu dækket af grøn strøm, men i 2040 vil det – med det nuværende planlægningsbillede – kun være 37% af forbruget, der vil være dækket af grøn strøm. For selvom der er en række solcelle- og vindmølle-projekter på tegnebrættet i kommunerne, og der også er planer om nye havvindmøller, så planlægges der også i stor stil datacentre og PtX-anlæg, som skal bruge grøn strøm. Dertil skal lægges, at vi køber stadigt flere elbiler, samtidig med at industrien også elektrificerer.

– Her har vi dokumentationen for det, vi har sagt igen og igen. Nemlig at vi mangler grøn strøm, og at vi er kommet bagud med den grønne omstilling. Nøglen til det er vindmøller og især havvindmøller, og det går for langsomt med at få det etableret, fastslår Jesper Frost Rasmussen (billedet).

Kigger man på Sydjyske kommuner vil el-underskuddet her blive endnu større. Her er dækningsgraden lige nu på hele 85%, men der er så mange nye, el-forbrugende aktiviteter på tegnebrættet, at den vil nå helt ned på 27 % i 2040, hvis der ikke tilføjes mere grøn strømproduktion.

Esbjergs borgmester er godt klar over, at forbruget af grøn strøm i netop Esbjerg bliver massivt i fremtiden.

– Vi har gode projekter i forhold til PtX-anlæg på tegnebrættet i Esbjerg, som kræver rigtig meget grøn strøm. Det er ikke noget, vi sætter i værk for Esbjergs skyld – det gør vi for hele Danmarks skyld, siger han.

Ingen dansk oprustning

For en måned siden fastslog Mette Frederiksen ellers, at energiuafhængigheden havde første prioritet:

– Vi kan ikke blive ved med at være afhængige af først Rusland og så Mellemøsten hvad angår de energikilder, vi har brug for i Europa. Så europæisk energiuafhængighed er det allervigtigste, sagde hun i Bruxelles.

Stort set samtidig forlængede Energistyrelsen tilladelserne til oliefeltet Lulita, Energinet lukkede for nye tilkoblinger til elnettet i tre måneder og så kom folketingsvalget og de efterfølgende regeringsforhandlinger.

Mens den danske oprustning har været mere sort end grøn, er en række europæiske lande begyndt at udarbejde energipolitiske svar på konflikten i Iran. De ser energipolitik som sikkerhedspolitik.

I marts besluttede Tyskland og Storbritannien at satse endnu mere på vindenergi for at styrke deres energisikkerhed og reducere deres afhængighed af importerede fossile brændstoffer.

Den tyske minister for økonomi og energi, Katherina Reiche, fik vedtaget at øge mængden af udbudt landvindskapacitet frem mod 2030 med yderligere 12 GW.

Og Storbritanniens energiminister Ed Miliband meddelte, at landet vil fremrykke den store AR8-auktion for vedvarende energi til juli 2026. Miliband understregede, at der “ikke findes energisikkerhed, så længe vi er så afhængige af fossile brændstoffer.”

De to lande er i forvejen meget længere fremme på den grønne strøm end Danmark, understreger direktør Dennis Jul Pedersen, Esbjerg Havn:

– Vi har travlt med at udskibe vindmøller til Storbritannien, som er længst fremme på vindenergi lige nu, og så sender vi en masse til Tyskland. Hvis nogle troede, at vi var europamestre i grøn strøm, kan de godt tro om. De to lande har for længst overhalet os. Der sker intet i Danmark, fastslår han.

Samme toner lyder fra borgmesteren:

– Det er ikke den her halvanden måned uden en arbejdsdygtig regering, der er problemet. Problemet er, at der ikke er blevet leveret fra politisk side i en del år både i forhold til den grønne strøm og produktionen af brint. Det bliver ved med bare at være hensigtserklæringer, og det er ikke godt nok, siger Jesper Frost Rasmussen.

Overholder ikke aftale

Tilbage i 2022 underskrev Mette Frederiksen sammen med Ursula von der Leyen og en række regeringsledere Esbjerg-erklæringen. Sammen ville landene kunne levere 65 GW havvind fra Nordsøen i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Men den erklæring kommer Danmark ikke til at leve op til, for de udbud, der er blevet lavet, har ikke været attraktive at byde ind på for vindmølleindustrien.

– Nu er der snart frist på det nyeste havvindudbud, men så skal vi skynde os og have sat nogle flere udbud i gang med kort frist, så vi kan komme videre. Og så er det selvfølgelig afgørende, at udbygningen af transmissionsnettet accelereres. På land tager det lang tid at etablere en vindmøllepark, fordi det kræver dialog og borgerinddragelse. Men der er ikke den samme folkelige modstand på vandet – der har vi til gengæld brug for nogle økonomiske rammer fra statslig side, siger Jesper Frost Rasmussen.

For mens politikerne forsøger at nå til enighed om en ny regering, bliver Danmark altså løbende mere og mere afhængige af fossile brændstoffer – stik imod det, der var hensigten.