BILLIGST OG BEDST: Sektorkobling er vejen frem. En transformation fra central til lokal energiforsyning er i gang.
TEMA: SEKTORKOBLING
I dette tema sætter vi fokus på nøglen til fremtidens energisystem: Sektorkobling.
Hvad betyder det, hvor stort er potentialet, og hvordan kommer vi i gang?
Læs øvrige artikler i temaet:
En laserprintet model af fremtidens energisystem er på bordet. Der rykkes på elementerne. Solceller og vindmøller i den ene side. Energiforbrugende transport, bygninger og industri i den anden. Herimellem findes der PtX-anlæg, biogasanlæg og pile der viser udveksling af varmeenergi, gasser og flydende e-brændsler.
– Sektorkobling er egentlig enkelt, men det bryder med vores gamle forståelse af energi. Vi har været vant til store centrale kilder, der leverer energien. Siden opbygningen af vores industrisamfund, har det været kernen i vores udvikling. Nu skal vi tænke energi helt anderledes, siger Nikolaj Stig Nielsen, direktør GESEK, som er en forkortelse for grøn energi og sektorkobling.
“Vi har stadig brug for central planlægning af og investering i infrastruktur, men i fremtiden bliver det i høj grad en lokal opgave at bringe energiressourcer i intelligent samspil med hinanden.”
Den nye tænkning giver energien en helt anderledes lokal forankring, pointerer han.
– Vi har stadig brug for central planlægning af og investering i infrastruktur, men i fremtiden bliver det i høj grad en lokal opgave at bringe energiressourcer i intelligent samspil med hinanden.
Professoren med det gode regnestykke
På Aalborg Universitet har professor Henrik Lund i mange år forsket i energiplanlægning. Alle analyser viser, at sektorkobling er den eneste rigtige vej til, at Danmark i 2045 er et klimaneutralt samfund.
– Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst og billigst. Svaret er enkelt. Det er sektorkobling eller det som vi også kalder ’det smarte energisystem’, siger Henrik Lund.
Kort og godt handler det om at tænke sektorer som elforsyning, varmeforsyning, industri, transport osv. sammen.
– Hvis vi forsøger at løse varmeforsyningen for sig selv uden at tænke de andre sektorer sammen med den, så kan vi simpelthen ikke finde de bedste og de billigste løsninger.
Batterilagring er dyrt
Alternativet til sektorkobling er nemlig lagring af den el, som de vedvarende energikilder producerer. Det kan for eksempel være i form af batterier, pumpelagring eller komprimeret luft. Og det regnestykke er mere eller mindre håbløst, påpeger professoren.
– Fælles for de teknologier er, at de er meget dyre. Det er i størrelsesordenen 100 gange dyrere, end hvis vi lagrer energien som varme, som fx det varme vand i tanken fra fjernvarmen, som vi tager ud, når vi skal bruge den.
Når Henrik Lund tager den aktuelle temperatur på sektorkoblingen anno 2025, så er det tydeligt for ham, hvad der forstyrrer udviklingen.
– Vi tænker stadig i for høj grad på batterier og brug af ellagre. Det er en forkert tankegang. Vi kan ikke bruge batterier til at flytte en stor vindfront ude i Nordsøen, hvis en uge byder på kraftig blæst og den næste på totalt vindstille. Eller hvis vi bygger en masse solceller og så flytter strømmen fra om sommeren til om vinteren. Det er batterier ganske enkelt for dyre til, og det har vi ikke helt fanget endnu, siger Henrik Lund, der kun ser batterier have deres relevans som finjusteringer af energisystemet.
Sektorkoblingen sejrer
Når det er sagt, så lægger professoren i det nordjyske ikke skjul på, at han er superoptimist på sektorkoblingens vegne.
Der er godt gang i omstillingen af fjernvarmesektoren og opbygning af de varmelagre, der er essentielle for fremtidens energisystem. Nu er der også fjernet prislofter og afgifter på overskudsvarmen, som vil skubbe til udnyttelsen af den del fra fx datacentre. PtX er fortsat under udvikling, og det samme gælder transportsektoren. Men samlet set har sektorkoblingen fat i den lange ende.
– Det er den smarteste og billigste energiform. Derfor kan markedskræfterne ikke undgå at trække udviklingen den vej, slutter han.
