SÅDAN LUKKER VI GASSEN UD AF ENERGIPRISERNE

Lavere energipriser er vejen til styrket konkurrenceevne og større vækst i Danmark og Europa. David Dupont-Mouritzen, projektdirektør i CIP udpeger de 3 afgørende steps.

Naturgas fylder stadig rigtigt meget i det globale energimiks. Og gaspriserne i Europa og Danmark er 2-2,5 gange højere end i USA og Asien. Det betyder, at vores virksomheder taber konkurrencekraft, og for en umiddelbar betragtning kan problemet forekomme uløseligt.

– Hvis du ligesom det nuværende USA er fuldstændig ligeglad med klima, så er det klart, at du altid vil have adgang til billig energi i form af gas og dermed også brint. Det kan vi i EU ikke konkurrere med. Grøn strøm som primær energikilde til grøn brint er dyrere her og nu, blandt andet fordi den fysiske infrastruktur ikke er udbygget i tilstrækkelig grad endnu. Grøn strøm anvendt til direkte elektrificering er imidlertid den billigste form for strøm, og har udsigt til at blive endnu billigere.

Naturgas dikterer elpriser

Udfordringen i dag er, at strømpriserne i EU i perioder defineres af gaspriserne – når gassen anvendes til at producere strøm, og i EU er gassen markant dyrere end i fx USA. Derfor at det afgørende, at EU udbygger med vedvarende energi i højt tempo så gas i meget mindre omfang danner grundlag for prisen for strøm.

Sådan siger David Dupont-Mouritzen, projektdirektør hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der bygger store, grønne energiprojekter og infrastruktur i form af offshore vindparker, solparker med og uden batteripakker samt hydrogen- og ammoniakfabrikker.

Men hvad gør vi så, hvis vi skal sikre, at der kan være ordentlig konkurrence for vores virksomheder – at de har adgang til billig strøm – mens vi bygger?

“Mens vi udbygger vores infrastruktur og får elektrificeret samfundet, vil der være perioder, hvor der er behov for støtte og nogle rammevilkår, der hjælper til.”

David Dupont-Mouritzen peger på tre svar på det spørgsmål:

– Step 1 er, at man som nationalstat skal acceptere præmissen om, at man ikke kan tjene direkte penge gennem afgifter og koncessionsbetalinger på udbygningen af vedvarende energi. Den drøm skal man forlade, da det gør strømmen dyrere for dem, der i sidste ende skal producere og sælge den, forklarer David Dupont-Mouritzen.

– Jo mere en udvikler skal betale for at få adgang til en havbund, des dyrere bliver strømmen. Staten skal indstille sig på, at i de næste mange år handler det om at hjælpe med udbygningen af vedvarende energi, mere end det handler om at spekulere i, hvordan man kan tjene penge på den. Dette ser også ud til at være udgangspunktet i den reviderede havvindspolitik, som i denne tid er under udarbejdelse.

Sikkerhed på havbunden

David Dupont-Mouritzen er ved step 2: Rammevilkår og den såkaldte CFD-mekanisme (Contract for Difference).

– Mens vi udbygger vores infrastruktur og får elektrificeret samfundet, vil der være perioder, hvor der er behov for støtte og nogle rammevilkår, der hjælper til, fx i form af CFD-mekanismen.

– Det betyder kort og godt, at staten går ind og garanterer en bund i, hvad du som udvikler som minimum får for at lave grøn strøm, og samtidig også sætter en begrænsning på, hvad udviklerne kan tjene, hvis strømmen bliver meget værdifuld. Den mekanisme vil minimere risikoen for udviklerne, og dermed gøre det muligt for sådan nogen som CIP, RWE, Ørsted og andre aktører at gå ind i store havvindsprojekter.

Og så hedder det brintrøret

Dernæst handler det kort og godt om den enkle sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.

– Jo mere efterspørgsel du kan skabe, des mindre kommer du til at skulle støtte, siger David Dupont-Mouritzen og tager det sydjyske brintrør som det fremmeste eksempel. Udbygningen af infrastruktur og et brintrør ned gennem Tyskland til at flytte store mængder brint vil give anledning til betydelig efterspørgsel på grøn strøm. Og når vi har tilstrækkelig vedvarende energi, så er vi heller ikke afhængige af gaspriserne i det omfang, vi er i dag, siger David Dupont-Mouritzen.

Forsigtig optimisme

Lige så sikker David Dupont-Mouritzen er på, hvad der skal til for at få skabt et Danmark og Europa med billig grøn energi, lige så forsigtig bliver han, når han bliver spurgt til optimismen. Som mange andre oplever han, at der til tider er langt fra de politiske visioner til de konkrete handlinger.

– Hvis jeg udelukkende kigger på vores muligheder og de politiske ambitioner, har jeg stor tro på, at vi lykkes. Men jeg er mindre optimistisk, når jeg kigger på de politiske virkemidler og rammevilkår, herunder den regulering, der via iblandingskrav til forskellige industrier skal sikre den første vigtige efterspørgsel på blandt andet grøn brint – og dermed bidrage til at kickstarte et nyt marked for grøn energi.